Handelsbetingelser og privatlivspolitik for Balletkompagniet
Senest opdateret den 23. august 2026.
Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Balletkompagniet
Enkeltmandsvirksomhed
CVR-nr. 32 52 07 58
Jægersborg Allé 93
2820 Gentofte
Telefon: 71 99 38 31
E-mail: ballet@balletkompagniet.dk
Hjemmeside: www.balletkompagniet.dk
Når du tilmelder dig et hold eller arrangement hos Balletkompagniet, accepterer du disse handelsbetingelser.
Sæson og undervisning
Balletkompagniets sæson strækker sig over 11 måneder fra august til juni, og balletskolen følger som udgangspunkt skoleferierne.
Sæsonen består af 38–40 undervisningsgange afhængigt af, hvilken ugedag holdet træner, da helligdage og ferier falder forskelligt. Hvert hold træner som udgangspunkt én gang om ugen.
Det månedlige kontingent er beregnet ud fra den samlede sæson og fordelt ligeligt på sæsonens 11 måneder. Derfor kan antallet af undervisningsgange variere fra måned til måned, uden at månedsbetalingen ændres.
Man kan tilmelde sig ballet hele året, så længe der er plads på holdet. Ved tilmelding midt i sæsonen betales der kun fra den måned, hvor eleven begynder.
Priser og moms
Alle priser er angivet i danske kroner.
Undervisning af børn og unge til og med 29 år er fritaget for moms. For elever fra 30 år tillægges 25 % moms på kontingentet og øvrige betalinger, der vedrører undervisningen. ogDet er elevens alder – og ikke alderen på den person, der betaler – som afgør, om der skal betales moms.
De gældende kontingentpriser fremgår af Balletkompagniets hjemmeside og tilmeldingssystem. Priserne vises uden moms for elever til og med 29 år og inklusive 25 % moms for elever fra 30 år.
Betaling
Betaling for den løbende undervisning sker månedligt og forud via betalingskort eller MobilePay. Beløbet trækkes automatisk den 1. i måneden, indtil medlemskabet opsiges efter nedenstående regler.
Ved tilmelding godkender du, at Balletkompagniet må trække det månedlige kontingent via den valgte betalingsform.
Betalingerne behandles sikkert gennem Nets og MobilePay. Balletkompagniet opbevarer ikke kundens kortoplysninger.
Kvittering for betaling sendes til den e-mailadresse, der er knyttet til elevens profil.
Det er kundens ansvar, at betalingsoplysninger, fødselsdato og kontaktoplysninger er korrekte og opdaterede. Hvis et betalingskort udløber, spærres eller udskiftes, skal betalingsoplysningerne opdateres på profilen hurtigst muligt.
Eventuelle betalingsgebyrer vil fremgå tydeligt i forbindelse med betalingen.
Abonnement og udmeldelsen
Tilmelding til den ugentlige undervisning er et løbende abonnement. Køb og betaling administreres gennem Balletkompagniets tilmeldingssystem, mens undervisningen leveres af Balletkompagniet.
Abonnementet fortsætter automatisk, indtil det opsiges skriftligt til ballet@balletkompagniet.dk. Det er ikke tilstrækkeligt at slette sin profil eller fjerne sit betalingskort.
Der er én måneds opsigelse. For at opsigelsesperioden kan begynde ved udgangen af den aktuelle måned, skal vi have modtaget udmeldelsen senest den 25. i måneden.
Modtager vi udmeldelsen efter den 25., begynder opsigelsesperioden først ved udgangen af den efterfølgende måned.
Eksempel:
En udmeldelse, som vi modtager den 25. januar, gælder fra den 1. marts. Sidste kontingent trækkes den 1. februar.
En udmeldelse, som vi modtager den 26. januar, gælder fra den 1. april. Der trækkes kontingent den 1. februar og den 1. marts.
Eleven er velkommen til at deltage i undervisningen i hele opsigelsesperioden. Manglende deltagelse fritager ikke for betaling.
Ved udmeldelse nulstilles elevens anciennitet. For at danse jubilæumssolo ved Balletkompagniets diplomoverrækkelse skal eleven have danset fast i henholdsvis 5, 10 eller 15 sæsoner uden en afbrydelse på mere end to måneder.
Holdskifte
Ønsker eleven at skifte hold, skal Balletkompagniets administration kontaktes på ballet@balletkompagniet.dk.
Et holdskifte afhænger af, om der er plads på det ønskede hold, og om holdet passer til elevens alder og niveau. Et holdskifte betragtes ikke som en udmeldelse.
Holdstørrelse og ændringer i skemaet
Et hold skal som udgangspunkt have mindst syv elever for at kunne opretholdes.
Hvis et hold har for få tilmeldte elever, kan Balletkompagniet flytte eleverne til et andet relevant hold, sammenlægge hold eller ændre undervisningstid og -sted. Vi forsøger altid at finde den bedst mulige løsning og informerer de berørte elever direkte.
Balletkompagniet forbeholder sig desuden ret til at skifte underviser og foretage mindre ændringer i undervisningens indhold og planlægning.
Aflysninger og sygdom
Hvis en underviser bliver forhindret, forsøger Balletkompagniet altid at finde en kvalificeret vikar. Hvis det ikke er muligt, kan undervisningen blive aflyst. Der kan forekomme op til to aflysninger pr. hold pr. sæson uden kompensation.
Ved flere end to aflysninger på det samme hold i løbet af en sæson kompenseres eleven med ¼ af den gældende månedsbetaling pr. yderligere aflysning.
Hvis eleven ikke selv kan deltage i undervisningen på grund af sygdom, ferie eller andre private forhold, gives der ikke tilbagebetaling eller erstatningsundervisning.
Afbud kan sendes til ballet@balletkompagniet.dk.
Arrangementer og engangsbetalinger
Ved tilmelding til camps, workshops, konkurrencer, forestillinger og andre arrangementer betales det angivne beløb som en engangsbetaling.
Hvis Balletkompagniet aflyser et arrangement, tilbagebetales det beløb, der er betalt for deltagelsen.
Hvis deltageren selv melder afbud, refunderes deltagergebyret ikke.
Der kan være særskilte betingelser og ekstra udgifter til blandt andet konkurrencer, kostumer, transport, ophold og forestillinger. Disse vil fremgå af informationen om det enkelte arrangement.
Fortrydelsesret
Ved køb på hjemmesiden har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret regnet fra bestillingstidspunktet.
Hvis undervisningen eller arrangementet begynder inden fortrydelsesfristens udløb, accepterer du ved tilmeldingen, at ydelsen påbegyndes. Hvis du derefter benytter fortrydelsesretten, kan Balletkompagniet opkræve betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.
Fortrydelsesretten ophører, når ydelsen er fuldt leveret, hvis leveringen er påbegyndt med dit samtykke.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du skrive til ballet@balletkompagniet.dk inden fristens udløb.
Fejlkøb rettes eller tilbagebetales naturligvis ved henvendelse til administrationen.
Pladsgaranti over sommerferien
Balletkompagniet tilbyder pladsgaranti over sommerferien til elever, som allerede er tilmeldt balletskolen.
Eleven modtager en anbefaling til det hold, som vi vurderer passer bedst i den kommende sæson, og tilmeldes holdet, inden tilmeldingen åbner for nye elever.
Pladsgarantien koster 35 kr. pr. hold for elever til og med 29 år. For elever fra 30 år tillægges 25 % moms, så prisen er 43,75 kr. pr. hold.
Beløbet trækkes den 1. juli.
Ønsker man ikke pladsgaranti, skal administrationen kontaktes på ballet@balletkompagniet.dk inden den 1. juli. Herefter kan man selv tilmelde sig et ønsket hold, når tilmeldingen åbner den 1. august. Vi kan i så fald ikke garantere, at der fortsat er plads på holdet.
Kommunikation
Balletkompagniet sender information om undervisning, ændringer, betaling, arrangementer og forestillinger via e-mail.
Det er elevens eller forælderens ansvar, at den registrerede e-mailadresse er korrekt, og at Balletkompagniets beskeder bliver læst. Husk også at kontrollere mappen for uønsket post.
Balletkompagniet kan desuden sende praktiske beskeder via SMS.
Nyheder, billeder og stemningsglimt deles også på Balletkompagniets Facebook- og Instagramprofil, men vigtig information sendes direkte via e-mail.
Billeder og video
Balletkompagniet kan tage billeder og optage video i forbindelse med undervisning, forestillinger og arrangementer.
Anvendelse af genkendelige billeder og videoer sker i overensstemmelse med det samtykke, der er afgivet på elevens profil. Samtykket kan til enhver tid ændres eller trækkes tilbage ved at kontakte Balletkompagniet.
Tilbagetrækning af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den anvendelse, der har fundet sted inden samtykket blev trukket tilbage.
Force majeure
Hvis Balletkompagniet på grund af myndighedskrav, restriktioner, brand, oversvømmelse, epidemi, strejke eller andre forhold uden for Balletkompagniets kontrol ikke kan gennemføre undervisningen som planlagt, kan undervisningen flyttes, udsættes eller gennemføres online.
Overgang til onlineundervisning eller en anden rimelig alternativ undervisningsform giver ikke i sig selv ret til tilbagebetaling eller anden kompensation.
Brugernavn og adgangskode
Kunder, der opretter en profil i Balletkompagniets tilmeldingssystem, får adgang til profilen via personlige loginoplysninger.
Det er kundens ansvar at opbevare loginoplysningerne sikkert og ikke videregive dem til andre.
Ændringer i priser og handelsbetingelser
Balletkompagniet kan ændre priser og handelsbetingelser med virkning for fremtidige køb og abonnementsperioder.
Væsentlige ændringer i et eksisterende abonnement varsles via e-mail inden ikrafttrædelsen.
De gældende priser og handelsbetingelser vil altid fremgå af Balletkompagniets hjemmeside.
Klager og henvendelser
Spørgsmål om tilmelding, betaling, holdskifte og udmeldelse sendes til: ballet@balletkompagniet.dk
Andre henvendelser kan sendes til balletskoleleder Helle Keis på: helle@balletkompagniet.dk
Hvis vi ikke kan finde en løsning på en klage, kan en forbruger undersøge mulighederne for at klage gennem Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk.
Forbehold
Balletkompagniet tager forbehold for tastefejl, prisfejl og tekniske fejl på hjemmesiden og i tilmeldingssystemet.
Privatlivspolitik
Dataansvarlig
Balletkompagniet er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om elever, forældre, kunder og besøgende på vores hjemmeside.
Balletkompagniet
CVR-nr. 32 52 07 58
Jægersborg Allé 93
2820 Gentofte
Telefon: 71 99 38 31
E-mail: helle@balletkompagniet.dk
Kontaktperson: Helle Keis.
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Vi kan blandt andet behandle følgende oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Fødselsdato og alder.
Oplysninger om elevens hold, niveau, undervisningssted og deltagelse.
Oplysninger om tilmeldinger, medlemskab og anciennitet.
Betalings-, fakturerings- og transaktionsoplysninger.
Tøj- og kostumestørrelse.
Deltagelse i arrangementer, konkurrencer og forestillinger.
Kommunikation mellem dig og Balletkompagniet.
Samtykke til brug af billeder og video.
Billeder og video fra undervisning, forestillinger og arrangementer.
Tekniske oplysninger om brugen af vores hjemmeside, herunder IP-adresse, browsertype, enhed og cookieoplysninger.
Andre oplysninger, som du selv vælger at give os.
Hvis du oplyser personoplysninger om en anden person, er du ansvarlig for, at du har ret til at videregive oplysningerne.
Følsomme personoplysninger
Det kan i enkelte tilfælde være relevant, at Balletkompagniet modtager oplysninger om eksempelvis skader, sygdom, allergi, handicap eller andre helbredsmæssige forhold, som har betydning for elevens deltagelse og sikkerhed.
Vi beder kun om sådanne oplysninger, når det er nødvendigt. Oplysningerne behandles fortroligt og begrænses til de medarbejdere og undervisere, som har behov for dem.
Behandlingen sker som udgangspunkt på baggrund af dit udtrykkelige samtykke. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage.
Send ikke flere helbredsoplysninger end nødvendigt.
Hvor får vi oplysningerne fra?
Vi modtager hovedsageligt oplysningerne direkte fra eleven, elevens forælder eller den person, som foretager tilmeldingen.
Vi kan desuden modtage relevante oplysninger fra Balletkompagniets administration, undervisere og samarbejdspartnere i forbindelse med elevens undervisning eller deltagelse i et arrangement.
Hvad bruger vi oplysningerne til?
Vi behandler personoplysninger for at kunne:
Oprette og administrere elevprofiler.
Administrere hold, medlemskaber og tilmeldinger.
Levere den undervisning eller det arrangement, der er købt.
Placere elever på relevante hold efter alder og niveau.
Registrere elevens alder i forbindelse med de gældende momsregler.
Opkræve kontingent og andre betalinger.
Sende kvitteringer og betalingspåmindelser.
Kommunikere om undervisning, aflysninger, holdændringer, arrangementer og forestillinger.
Administrere konkurrencer, camps, kostumer, transport og ophold.
Håndtere spørgsmål, klager og andre henvendelser.
Dokumentere samtykke til billeder og video.
Overholde bogførings-, skatte- og anden lovgivning.
Sikre og forbedre vores hjemmeside og tilmeldingssystem.
Forebygge misbrug og sikkerhedsbrud.
Udsende nyhedsbreve og markedsføring, når vi har et gyldigt samtykke.
Behandlingsgrundlag
Når du eller dit barn tilmeldes undervisning eller et arrangement, behandler vi de nødvendige personoplysninger for at kunne indgå og opfylde aftalen.
Behandlingen kan desuden ske, fordi:
Vi har en retlig forpligtelse, blandt andet efter bogførings- og skattelovgivningen.
Vi har en legitim interesse i at administrere og udvikle Balletkompagniet, besvare henvendelser og sikre vores systemer.
Du har givet samtykke, eksempelvis til nyhedsbreve, markedsføring, billeder, video eller behandling af helbredsoplysninger.
Når behandlingen er baseret på samtykke, kan samtykket til enhver tid trækkes tilbage.
Oplysninger om børn
Mange af Balletkompagniets elever er børn. Vi behandler derfor personoplysninger om børn med særlig omtanke og begrænser behandlingen til det, der er relevant og nødvendigt.
For mindreårige elever oprettes tilmeldingen som udgangspunkt af en forælder eller værge.
Betalingsoplysninger
Betalingerne behandles gennem Nets og MobilePay samt Balletkompagniets tilmeldingssystem.
Balletkompagniet opbevarer ikke de fulde betalingskortoplysninger. Disse behandles sikkert af betalingsudbyderen.
Vi opbevarer de oplysninger om betalinger og transaktioner, som er nødvendige for administration, dokumentation, tilbagebetaling og bogføring.
Hvem deler vi oplysninger med?
Balletkompagniet sælger ikke personoplysninger.
Vi kan dele relevante personoplysninger med leverandører og samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for at levere vores ydelser eller drive Balletkompagniet.
Det kan blandt andet være:
Klubmodul, som leverer vores medlems- og tilmeldingssystem.
Nets og MobilePay, som behandler betalinger.
Leverandører af e-mail- og SMS-tjenester.
Leverandører af hosting, IT-drift, sikkerhed og hjemmeside.
Revisor, bogholder og andre professionelle rådgivere.
Undervisere og relevante medarbejdere.
Arrangører af konkurrencer, forestillinger og andre aktiviteter.
Hoteller, transportselskaber og kostumeleverandører, hvis det er nødvendigt i forbindelse med et arrangement.
Offentlige myndigheder, når vi er retligt forpligtede til det.
Leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne, må kun anvende oplysningerne efter vores instrukser og i overensstemmelse med en databehandleraftale.
Hvis oplysninger skal deles med en selvstændig dataansvarlig, deles kun de oplysninger, der er nødvendige til det konkrete formål.
Overførsel til lande uden for EU/EØS
Nogle af vores IT-leverandører eller deres underleverandører kan behandle oplysninger i lande uden for EU/EØS.
Hvis personoplysninger overføres til et tredjeland, sikrer vi, at der er et lovligt overførselsgrundlag. Det kan eksempelvis være EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller en afgørelse om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Opbevaring og sletning
Vi opbevarer personoplysninger, så længe eleven er tilmeldt Balletkompagniet, og så længe oplysningerne er nødvendige til de formål, de blev indsamlet til.
Efter udmeldelse kan almindelige medlems- og kontaktoplysninger opbevares i op til tre år, blandt andet for at kunne håndtere tidligere medlemskab, anciennitet, spørgsmål, krav og dokumentation.
Regnskabsmateriale og oplysninger, der er nødvendige efter bogføringsloven, opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.
Oplysninger kan opbevares længere, hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller hvis anden lovgivning kræver det.
Samtykker og dokumentation herfor kan opbevares, så længe det er nødvendigt for at dokumentere den behandling, samtykket vedrører.
Når oplysningerne ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de.
Billeder og video
Balletkompagniet kan offentliggøre billeder og video fra undervisning, forestillinger og arrangementer på hjemmeside, sociale medier og i markedsføring, hvis vi har det nødvendige samtykke.
Samtykket kan ændres eller trækkes tilbage ved at kontakte Balletkompagniet.
Hvis et samtykke trækkes tilbage, stopper vi fremtidig brug og fjerner materialet fra vores egne digitale kanaler, hvor det er praktisk og teknisk muligt. Vi kan ikke garantere fuldstændig fjernelse af materiale, som andre allerede har delt eller kopieret.
Nyhedsbreve og markedsføring
Vi sender kun nyhedsbreve og markedsføring, når vi har et gyldigt samtykke eller et andet lovligt grundlag.
Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via afmeldingslinket i mailen eller ved at kontakte Balletkompagniet.
Praktiske beskeder om et eksisterende medlemskab, undervisning, betaling eller arrangementer er ikke nyhedsbreve og kan derfor fortsat sendes, så længe det er nødvendigt for at administrere aftalen.
Datasikkerhed
Vi har truffet relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig sletning, ændring, offentliggørelse, tab, misbrug og adgang fra uvedkommende.
Adgangen til personoplysninger begrænses til medarbejdere, undervisere og leverandører, som har et sagligt behov for oplysningerne.
Ingen løsning kan dog garantere fuldstændig sikkerhed ved elektronisk kommunikation og opbevaring.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder.
Afhængigt af omstændighederne kan du have ret til:
At få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig.
At få urigtige eller ufuldstændige oplysninger rettet.
At få personoplysninger slettet.
At få behandlingen af dine oplysninger begrænset.
At gøre indsigelse mod vores behandling.
At modtage visse oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
At få oplysninger overført til en anden dataansvarlig, når betingelserne for dataportabilitet er opfyldt.
At trække et samtykke tilbage.
Rettighederne er ikke ubetingede. Eksempelvis kan vi være forpligtede til fortsat at opbevare visse oplysninger efter bogføringsloven.
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte Helle Keis på helle@balletkompagniet.dk.
Vi kan bede om dokumentation for din identitet, hvis det er nødvendigt for at sikre, at oplysningerne udleveres eller ændres for den rette person.
Klage til Datatilsynet
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til først at kontakte os.
Du har også ret til at klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
www.datatilsynet.dk
Cookiepolitik
Hvad er cookies?
Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer, telefon eller anden enhed, når du besøger en hjemmeside.
Cookies kan blandt andet bruges til at få hjemmesiden til at fungere, huske dine valg, føre statistik og tilpasse indhold.
Hvilke cookies bruger vi?
Balletkompagniets hjemmeside og tilmeldingssystem kan anvende:
Nødvendige cookies, som får hjemmesiden, login og tilmeldingssystemet til at fungere.
Funktionelle cookies, som husker brugerens indstillinger og valg.
Statistikcookies, som hjælper os med at forstå, hvordan hjemmesiden bliver brugt.
Markedsføringscookies, som kan bruges til at måle eller målrette markedsføring.
Den aktuelle oversigt over konkrete cookies, udbydere, formål og udløbstider fremgår af hjemmesidens cookiebanner eller cookieindstillinger.
Samtykke til cookies
Nødvendige cookies kan anvendes uden samtykke, fordi de er nødvendige for hjemmesidens funktion.
Statistik-, funktions- og markedsføringscookies anvendes kun, når du har givet samtykke, i det omfang lovgivningen kræver det.
Du kan vælge, hvilke typer cookies du vil acceptere, og du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via hjemmesidens cookieindstillinger.
Det skal være lige så let at trække samtykket tilbage, som det var at give det.
Du kan også slette eller blokere cookies via indstillingerne i din browser. Hvis du blokerer nødvendige cookies, kan dele af hjemmesiden eller tilmeldingssystemet muligvis ikke fungere korrekt.
Tredjepartslinks
Balletkompagniets hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider og sociale medier.
Balletkompagniet er ikke ansvarlig for andre virksomheders hjemmesider eller deres behandling af personoplysninger. Vi anbefaler, at du læser privatlivs- og cookiepolitikken på de hjemmesider, du besøger.
Ændringer i privatlivs- og cookiepolitikken
Vi kan opdatere privatlivs- og cookiepolitikken, hvis vores behandling af personoplysninger ændrer sig, eller hvis lovgivningen stiller nye krav.
Den nyeste version vil altid være tilgængelig på Balletkompagniets hjemmeside. Datoen for den seneste opdatering fremgår øverst på siden.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til handelsbetingelserne, vores behandling af personoplysninger eller brugen af cookies, kan du kontakte:
Helle Keis
Balletkompagniet
E-mail: helle@balletkompagniet.dk
Telefon: 71 99 38 31