Tre dages lærerig sommerskole i vores studie i Hørsholm
I uge 27 inviterer vi til tre dages intensiv undervisning på vores sommerskole for 9-12-årige elever på begynder/let øvet niveau. Sommerskolen ledes af vores erfarne og dygtige balletinstruktør Henriette Lange, som vil sammensætte et både sjovt, spændende og udfordrende program for eleverne.

Henriette er certificeret i Progressive Ballet Technique (PBT). Hun er bachelor i ballet og moderne dans, med efterfølgende specialisering i contemporary dans. Hun har arbejdet med Dansk Danseteater, “Danza Contemporanea de Cuba” og “La Companyia Juvenil de Ballet Clàssic de Catalunya”. Henriette søger løbende inspiration og videreuddannelse via kurser og workshops herhjemme såvel som i udlandet. Hun har arbejdet som freelance danser og underviser stadig forskellige steder i verden. I dag underviser hun både børn og voksne i ballet, moderne dans og improvisation.
Skema for dagene (tirsdag, onsdag og torsdag):
Kl. 10.00-10.15: Studiet åbner
Kl. 10.15-11.15: Ballettime (med særligt fokus på spring, drejninger, mimen m.m.)
Kl. 11.15-11.25: Kort pause
Kl. 11.25-12.00: Ballettime fortsat
Kl. 12.00-12.30: Frokost
Kl. 12.30-14.00: Fokustime
Kl. 14.00-14.15: Studiet lukker
Torsdag kl. 14.00-14.15 vil der være en lille fremvisning, hvor eleverne fremviser, hvad de har lært i løbet af sommerskolen.
Sommerskolen gennemføres ved mindst syv tilmeldinger. Tilmelding er bindende. Ved aflysning fra elevens side refunderes deltagerbetalingen ikke. Såfremt vi er nødsaget til at aflyse undervisningen, refunderes det fulde beløb.