Ballet for 7-10-årige på Østerbro
Undervisningen er for børn, der elsker at bevæge sig og gerne vil lære klassisk ballet fra bunden – med både sjov og fokus. Vi starter altid med afkrydsning og opvarmning, før vi øver de grundlæggende trin. Børnene bliver introduceret til ballet ved barren og lærer teknik og trin. Vi øver os i at lytte til musikken og tælle takterne sammen. Underviseren har hjælp fra et par søde hjælpelærere, så alle børn bliver set og får den ro og støtte, de har brug for.
